Strafferet​

​Advokathuset Nordsjælland har mangeårig erfaring i rådgivning og bistand til både virksomheder og private i forbindelse med strafferet, straffesager og strafferetlige problemstillinger.

To advokater er således af Justitsministeriet udnævnt til at være beneficerede advokater og fungerer som forsvarere i straffesager. I strafferet bistår vi bl.a. ved overtrædelse af:

  • Straffeloven

  • Særlovgivningen, f.eks. færdselsloven, miljølovgivningen, immaterialretslovgivningen

Hvad indeholder strafferet?

Strafferet er den del af den juridiske verden, der dækker over kriminelle handlinger og de følger, lovovertrædelsen giver. I modsætning til civilretten giver strafferet mulighed for at idømme de personer, der har overtrådt loven, en straf.

Strafferet kan omhandle alt inden for straffeloven fra simpelt tyveri og bedrageri til vold- og mordsager, ligesom strafferet også omhandler færdselsloven, arbejdsmiljø- og skattelovgivningen, der også kan udmunde i en straf ved overtrædelse.

Vælg den rigtige advokat

Hvis du er anklaget i en straffesag, kan det have alvorlige konsekvenser for din tilværelse, din økonomi og din fremtid. Er der tale om en virksomhed, kan der også være meget på spil for virksomhedens navn og omdømme – og for begge parter kan det have langsigtede følger, hvis det drejer sig om en større eller alvorlig lovovertrædelse inden for strafferet.

Derfor er det også vigtigt, at der vælges den rigtige advokat med de rette kompetencer og erfaring inden for det gældende område og lovgivning.

Hos Advokathuset Nordsjælland behandler og bistår vi i alle typer sager. Vores kompetente advokater inden for strafferet har mangeårig erfaring og er specialiserede inden for straffeloven og særlovgivningen. Vi går til enhver sag med stort engagement og omhyggelighed og behandler alle henvendelser og sager med stor diskretion.

Brug for en erfaren advokat?

Har du brug for professionel rådgivning eller en erfaren advokat i forbindelse med en straffesag, er du i trygge hænder hos os. Kontakt gerne en af vores specialister i strafferet herunder:

Hør mere om strafferet, kontakt:

Jørn Haandbæk Jensen

Erik Turley (valgt forsvarer)

Kontakt os i dag og hør nærmere​

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Firmainfo

lillelogo

Advokathuset Nordsjælland 

​CVR: 31471591

Slotsgade 48

3400 Hillerød