Kontakt en boligadvokat inden du underskriver købsaftalen
Vi anbefaler, at du henvender dig til vores boligadvokat, før du underskriver købsaftalen, således at vi sammen kan gennemgå aftalen og de øvrige papirer vedrørende boligen eller ejendommen. Har du ikke mulighed herfor, bør du i forbindelse med din underskrift forlange at få indføjet et såkaldt advokatforbehold, som kan have følgende ordlyd:
ADVOKATFORBEHOLD:
“Handelen er betinget af, at købsaftalen i sin helhed kan godkendes af købers advokat. Eventuelle indsigelser skal være ejendomsmægleren skriftligt i hænde senest 4 hverdage efter købers og sælgers underskrivelse af denne købsaftale”.
Ved at få et advokatforbehold indføjet er du sikker på ikke at være bundet af købsaftalen, medmindre advokaten godkender dens indhold og ejendommens øvrige papirer.