Spørgsmål:
Min søster var udsat for en stor personlig sorg som følge af dødsfald i familien.
Hendes situation blev så forfærdelig for hende, at hun valgte at tage sit eget liv. Det var en tragedie for hele den i øvrigt velfungerende familie.
Min søster havde ingen børn, og efter loven er det mig og de øvrige søskende, der er arvinger efter hende.
Min søster har ikke lavet testamente og efterlod et afskedsbrev, hvoraf fremgik, at andre end de legale arvinger også skulle tilgodeses i forbindelse med dødsfaldet. Der er i afskedsbrevet ikke nævnt noget beløb, men står blot, at to nære venner også skal tilgodeses.
Hvordan skal jeg forholde mig til min søsters ønske om, at de nære venner skal tilgodeses?
Svar:
Arveloven bestemmer arverækkefølgen, og jeg forstår, at du og dine øvrige søskende er de legale arvinger og derfor skal arve din søster.
Din søster har ikke oprettet testamente og det må derfor formodes, at det var hendes ønske, at arven skulle fordeles efter arvelovens almindelige regler, således at det er jer søskende der skal arve.
Din søster har umiddelbart før hun tog sit eget liv ønssket, at andre end jer ”også skulle tilgodeses”.
Ved oprettelsen af et testamente, er det hovedreglen, at testamentet skal underskrives for en notar, der er en ansat ved byretterne. Der er formkrav der skal overholdes.
Af arvelovens § 65 fremgår: ”Den der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette testamente efter § 63 og § 64, kan på hvilken som helst måde oprette et testamente”.
Dette kaldes et nødtestamente.
Et nødtestamente er imidlertid ugyldigt, hvis 1) det ikke kan anses for sikkert, at testamentet er udtryk for testators beslutning og er oprettet af denne eller 2) det må antages, at testator ikke var i stand til fornuftmæssigt at oprette testamentet.
Din søster har i et afskedsbrev ønsket, at de to nære venner skulle tilgodeses, men ikke på hvilken måde eller med et konkret beløb.
Dette indebærer, at afskedsbrevet ikke kan anses for et nødtestamente og derfor ikke har nogen gyldighed.
Dig og dine søskende er således enearvinger i boet efter din søster.
Hvis alle arvingerne er enige i at efterkomme din afdøde søsters ønske, vil jeg tro, at skifteretten vil acceptere afskedsbrevet som et nødtestamente, og I derfor kan beslutte, at jeres afdøde søsters ønske om at tilgodese sine venner kan ske ved, at de bliver legatarer i boet og modtager et beløb eller de genstande jeres afdøde søster har ønsket de skulle begunstiges med. Arvelovens regler er imidlertid, at jer søskende skal arve, hvad jeres afdøde søster måtte efterlade sig.
Jørgen P. Olsen
Advokathuset Hillerød