Skilsmisse

Spørgsmål.

Hej

Jeg har for nyligt friet til min kæreste. Jeg har altid tænkt, at vi skulle dele alt imellem os, når vi blev gift, men da jeg ejer og driver min egen virksomhed, er jeg kommet i tvivl, da jeg ikke vil kunne fortsætte virksomheden, hvis hun skal have halvdelen i tilfældet af, at vi bliver skilt.

Vil jeg også skulle dele virksomheden, som står i mit navn, og som jeg driver selv, da det er mit erhverv, eller vil den være min i tilfælde af, vi blev skilt?​

Svar.

Hej

Når der indgås ægteskab er udgangspunktet, at man har delingsformue. Det betyder, at I begge råder over jeres egen gæld og formue fra før ægteskabet, og i ægteskabet. I har altså hver jeres bodel. I kan naturligvis anskaffe jer ting i løbet af ægteskabet i lige sameje, som således indgår med lige værdi i hver af jeres bodele.

Ved skilsmisse skal jeres bo gøres op, og her ses særligt betydningen af delingsformue. Værdien af dine aktiver og passiver gøres op, og det samme sker for din kone. Herved finder man ud af, om bodelen er positiv eller negativ. Er bodelen positiv, altså at der er flere aktiver end gæld, skal bodelen deles. Det vil sige at du skal afgive halvdelen af din bodel til din kone, ligesom hun skal give halvdelen af sin bodel til dig. Er bodelen negativ deles den ikke.

Din virksomhed indgår i din bodel. Hvis du og din kone har delingsformue og bliver skilt, og din bodel er positiv, skal du dele din virksomhed med hende, således at hun får halvdelen.

Hvis du vil undgå dette, skal du og din kone aftale særeje. Der findes imidlertid flere former for særeje, hvorfor jeg vil anbefale dig at kontakte en advokat, såfremt du ønsker yderligere information, og hjælp til at sikre din virksomhed i tilfælde af skilsmisse. 

Advokathuset Nordsjælland

​Medlem af Advokatsamfundet & Danske Advokater

CVR: 31471591

Kontakt os

​Advokathuset Nordsjælland

Slotsgade 48, 3400 Hillerød

Klik her for rutevejledning

Ønsker du at skrive til os direkte, kan du benytte vores kontaktformular her.

mail@advokathus.dk

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar ved telefonen

hverdage kl. 08.00 - kl. 15.00.