Hvis man som virksomhed har et tilgodehavende, der ønskes inddrevet hos en skyldner, skal man være opmærksom på, at sagen i visse tilfælde først kan eller skal indbringes for et klage- eller ankenævn, før de almindelige domstole skal bedømme sagen. Når der er behov for at lave et indlæg om dette, skyldes det blandt andet, at et par henvendelser til undertegnede på det seneste har vist, at ikke alle er opmærksomme på dette forhold.
Af retsplejelovens § 361 fremgår det således, at en forbruger kan anmode om, at en sag, der ellers er indbragt for domstolene, kan sendes til behandling i et nævn eller i en klageinstans, hvor sagen så afgøres i første omgang.
Helt præcist angiver § 361, at retten hæver sagen og sender den til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller det pågældende godkendte, private ”tvistløsningsorgan”. Det pågældende nævn eller organ skal dog være godkendt af Erhvervsministeriet.
Bestemmelsen betyder i praksis, at det kan tage ganske lang tid at få sagen kørt igennem ”systemet”, fordi klagenævn jo også har en vis sagsbehandlingstid.
Som virksomhed har man dog et par muligheder for at undgå, at sagen skal behandles i et ellers godkendt klagenævn eller lignende. Det fremgår nemlig også af § 361, at retten ikke skal hæve sagen og sende den videre til det pågældende nævn/organ, ”hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold i klagen, eller hvis sagen ikke skønnes egnet til behandling ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller det pågældende godkendte private tvistløsningsorgan”.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at der på dette tidlige tidspunkt af sagen skal foretages en vurdering af disse forhold. Det er lidt svært på forhånd at angive præcist, hvornår det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives en forbruger medhold i en klage, men til gengæld er en sag næppe egnet til behandling ved et klagenævn, hvis der kræves en vis bevisførelse under sagen, f.eks. i form af vidner, og i så fald bør sagen altså ikke overgå til behandling ved nævnet eller det private tvistløsningsorgan.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er virksomheden, der i de fleste tilfælde skal gøre retten opmærksom på, at sagen fortsat skal behandles ved de almindelige domstole, hvis spørgsmålet om klagebehandling opstår, efter at sagen er anlagt ved de almindelige domstole.
Det skal i øvrigt nævnes, at sagen naturligvis kan ”genoptages” ved de almindelige domstole, selvom den har været behandlet ved et klagenævn eller lignende, men denne genoptagelse består i så fald i, at sagen skal anlægges på ny, fordi retten i forbindelse med den tidligere videresendelse til klagenævnet eller lignende har hævet sagen.
Efter bestemmelsen i § 361 i retsplejeloven er der dog en smule hjælp at hente, idet man ved det nye sagsanlæg beregner procesrente og afbrydelse af frister fra det oprindelige sagsanlæg. Der sker således ingen yderligere skade (udover forsinkelsen) ved, at sagen i første omgang skal behandles af et klagenævn eller lignende.
20/11 2018
Jørn Haandbæk Jensen
Advokathuset Nordsjælland